Horsewares Micklem trense er forgænger for rigtig mange anatomiske trenser på markedet. Micklem trensen her er i en ny version- en nyudvikling af den populære Micklem trense men med lidt forbedringer. Denne nye version Micklem 2 Competition bridle er med blødere læder og bedre samt bredere og blødere foring. Nakkestykkets udformning er ændret en smule så det er endnu mere ergonomisk og mere elegant.
Micklem 2 trensen er yderst komfortabel og fleksibel. Micklem trensen er baseret på viden og forskning i hestens anatomi, og trensen tager højde for hestens vævsstruktur. Udformningen modvirker tryk på de følsomme nervebaner i hestens hoved. Desuden mindsker trensen tryk på nakkehvirvlerne med det nye ergonomiske nakkestykke. Næsebåndets udformning mindsker tryk på tænder og næseryg.
Der medfølger et spænde som kan klikkes fra trensen til biddet, hvilket skaber stabilitet og løfter biddet så det lægger mindre pres på tungen (se billede nr 2).
Micklem trensen findes i flot brun (Dark Havana) med sølvspænder samt i sort. Der medfølger ikke tøjler til denne trense.
Micklem trensen er godkendt til stævne brug.