HS Sprenger Ultra fit sporer med Balkenhold fastening i rustfri stål med brudgaranti. Disse sporer er helt mini - den lille "dorn" er 8 mm kugleformet og helt blid.
Bemærk målet er Sprengers katalogmål af dornens længde fra udvendig side af sporenes bøjle og til enden af dornen (eller kuglen). Ifølge DRF's udstyrskontrol måles sporelængden altid vinkelret fra ridestøvlens bagkant til enden af sporens dorn. Den må aldrig være længere end den maksimalt tilladte længde. Der skal derfor til Sprengers katalogmål tillægges 2-4 mm. Vi anbefaler derfor sporer købes 5 mm kortere end kravet fra DRF i forhold til katalogmålet. Hvis det er sporer med gummi grib er et tillæg på 5 mm muligvis ikke nok. Vigtigt er det, at rytteren altid selv måler længden i forhold til DRF's anvisning.