Indtast din søgning
 

OS Kandar München "Feel good" sort m lak næsebånd

Pris ved 1 Stk
7.185,00DKK
Vælg Størrelse

Varenr.: 4921803190
Super klassisk og enkel rundsyet kandar fra tyske OS. OS München med "feel good" nakkestykke i sort med sølvspænder. Næsebåndet er det populære 5cm Comfort XS næsebånd der er smallere i siden end midt på. Der er også feel good padding på tilbagetrækket på næsebåndet, lige som foringen på næsebåndet er virkelig blød og behagelig. Næsebåndet er med sort lak på. Resten af trensen er almindelig sort og det er foringen også. Pandebåndet er det helt klassiske buede pandebånd med 8 mm klare swarovski krystaller. Tøjlerne: 13mm lædertøjle og en 16 mm lædertøjle med gummi på den ene side. Denne tøjle fordyrer kandaren en smule, men det er den løsning de fleste ryttere vælger, når de selv designer deres kandar, så derfor er det også den løsning vi tilbyder på denne kandar. I denne kandar får du en meget klassisk og elegant rundsyet kandar, som vil holde i mange mange år. Der er forhåbentlig rigtig mange minder forude med kandaren, når man investerer i en kandar som denne!

Tyske Otto Schumacher er tysk kvalitet igennem generationer. Kvaliteten er helt unik og det er ikke usædvanligt at vi hører om kunder der har en OS kandar eller trense som er 10-15 år gammel. Hos OS sætter kun fantasien grænser. Man kan designe stort set alt. Denne kandar er et meget klassisk bud, men har du andre ønsker, så tøv ikke med at kontakte os. 

Håndlavet i Tyskland.